HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

G U S T A V A L B E C K

for sig selv, men for Staten, og de Trængende og sine Venner, og

Eftertiden«.111

Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at Vogelius ganske undlader

at citere Absalons berømte svar til kejserens udsendinge og nøjes

med at skrive: »Han foragter deres Tillokkelser og spotter deres

Trusler«.1113 Hans rolle som politiker karakteriserer Vogelius med

den morsomme glose »Mellemhandler«, hvorved han forstår mæg

ler. Udtrykket dækker over en selvstændig og rigtig iagttagelse, en

sjældenhed i Vogelius’ skrift. Fædrelandet har, skriver han, efter

ham haft »nogle Mænd, som have lignet, men ingen som har

overgaaet ham«.112

Den kendsgerning, at der blev udskrevet prisafhandling om Ab

salon, og at den fremkaldte besvarelser som de her omtalte, tyder

på, at man ved overgangen til sentimentalismen og »før-romantik-

ken« og i en periode, hvor interessen for nationalhistorien er i

vækst, er fristet til at glorificere en skikkelse som Absalons. Det er

derfor ikke til at undre sig over, at han i

Mallings Store og gode

Handlinger af Danske, Norske og Holstenere

( 1 777) træffes i hele

syv afsnit, det højeste antal som nogle af de omtalte mænd opnår.

Hans jævnbyrdige er her så populære skikkelser som Knud Lavard

og Christian IV .

Absalon figurerer under følgende kapitler:

Kierlighed til Fæd

renelandet,

hvor Malling på grundlag af Saxo skildrer Absalons

optræden sammen med Valdemar den Store ved kejser Frederik

I ’s hof og den berømte scene under Knud V I, da han giver sit

stolte svar til Sigfred af Orlamiinde med en let ændring af den

fra Huitfeldt kendte version.113 Under afsnittet

Troskab mod Kon

gen

skildres Absalons forsvar for denne i samtalen med Eskild,

hvor Absalon stod i knibe mellem den stridbare bisp og kongen.

I kapitlet

Tapperhed

fremdrages sejren over Bugislav, og der hen

vises til Jacobis og Vogelius’ ovenfor behandlede lovtaler. Kapitlet