125 / 361
paa én Gang formløs og formfuld, en Art Aristo*
Demokratisme, en Forening af gammeldags Ridder*
lighed og ungdommelig Formløshed, Fornemhed
uden Nedladenhed, Ligetilhed uden Folkelighed —
med et halvbevidst Træk af kvindeligt Koketteri. I
hans forunderlig levende Haandtryk, hvis paa én
Gang mandlig faste og kvindelig følsomme Greb
man endnu fornemmer i sine Nerver — i hans Smil,
der som saa mange Jøders farvedes af Dobbeltspil*
let mellem Lys og Mørke, Aabenhed og Skjulthed,
Munterhed og Tungsind — i hans Taleform, der var
spillevende som Nuet med Stænk af gammeldags
Omstændelighed — i selve hans Tales Væld, der
var strømmende, fantastisk uudtømmelig som et
Danaidekar med Glimt af bundløs Foragt og Lede
— i hans Bevægelser og Gestikulationer, der var
»sydlandsk« dramatiske og dog afbalanceret af
chevaleresque Form — i hans Udtryksmaade, der
var kynisk dristig og dog af en egen barnlig Kysk*
hed — i hans Fremtræden, der var paagaaende og
fordringsfuld og samtidig indtagende ved dens
inderste Væsen af ægte Beskedenhed — i hans Op*
træden, der var arrangeret efter alle Iscenesættel*
sens Kunster af Belysningstricks og Teaterarrange*
ments og samtidig præget af Kunstnerens følsom*
me Haand og Aand — i hans Liv, der umættelig be*
gærede Ryets
gloire
og Sukcessens
panache
og
samtidig henlevedes i Aandsarbejderens for*
1 1 9