126 / 361
sagende Nøjsomhed, som mangen Haandens Ar?
bejder vilde have sig høfligst frabedt, ja lige ned til
hans Garderobe, der var mere end beskeden, men
oplivet af pragtfulde Veste i Silkebrokade og
kunstfærdig knyttede Bindeslips — gennem alle
disse modsætningsrige Træk i Miner, Gestus, ydre
og indre Væsen gik som en dobbeltspundet Traad
af Rødt og Sort, Ild og Mørke, Livfuldhed og Lede
hans proteusagtige Gemyt af mandlig og kvinde?
lig Psyke, »slangesmidig« som han benævner sit
alter Ego i det Ungdomsdigt, der bærer Proteus’
Navn. Denne hans særegne
Chain,
der var sam?
mensat af kvindelig besnærende Ynde og mandlig
besejrende Erobringsdrift, virkede i sin dobbelt?
spillende Form blændende paa Synet og derved
ofte irriterende for Sansen, men ved sit dobbelt?
bundede Væsen altid inciterende paa Sindet. Æg?
gende
var Virkningen af hans Fremtræden, hans
Form, hans Væsen, fordi han som den Kunstner
han var talte til
Fantasien
i Modsætning til Brode?
ren, hvis Natur og Aand var nøgtern, gemytløs
— æggende var han til Modsigelse og Tilslutning,
til Antipati og Sympati, samtidig skræmmende og
dragende. Og naar Georg Brandes trods Forfænge?
lighedens Flitter, trods Slangesmidighedens Sno?
ninger og Troløshedens Bugtninger, der kunde for?
lede ham til at ofre en Ven for en Vittighed, ved
den endelige Opgørelse af Debet og Kredit dog
120