127 / 361
endte med et Overskud for Livet, saa var det i
Kraft af den vilde Oprindelighed i hans Natur, for?
ædlet af den mest forfinede Aand — det fødte Ta?
lents Forening af Naturens Kraft og Aandens
Ynde.
Thi hans dybeste Værdi bundede ikke i den
Intelligensens Magt af Kraft og Vilje, der udstraa?
lede fra hans Personlighed, men i det kunstneriske
Instinkt af uberørt og følsomt Gemyt, der gennem?
lyste hans Væren og gennemaandede hans Væsen
med sand og ægte Menneskelighed. En oprindelig,
ja man kunde sige en hellig Naivetet var Under?
strømmen, der som en Golfstrøm gik under alle de
spillende, funklende, blændende Overfladekrusnin?
ger af forfængelig Lyst, taskenspilleragtigt Trylleri
og proteusagtig Maskekunst. Alt dette var
Trit
bune,
den jødiske Paafugleham, der spredte de
mangefarvede Fjedre i Lyset, berusende Publikum
og sig selv i Farver af Pragt og Prunk og Pral. Den,
der kunde — og vilde — forstaa og dermed til?
give, fandt hurtig bag Masken ind til de varme
Kilder af barnlig Aabenhed, Hjælpsomhed, Elsk?
værdighed, ja Elskelighed, der sprudlede i hans
varmblodige og følsomme Gemyt. Han var i sit
dybeste Væsen den ikke ualmindelige Forbindelse
af Barnlighed og Modenhed, af Naivetet og Kløgt,
af Aabenhed og Forslagenhed, som kendetegner
den jødiske Psyke og som giver sig Udtryk i den
1 21