174 / 361
Hvad
han fortalte, naar han var oplagt — og
det var han altid, selvom han uafbrudt havde arbejd
det Dagen igennem — var løst og fast, interessant
og ligegyldigt, Betragtninger, Anekdoter, Smaatræk
og Smaasnak af Byens Liv og andre Hovedstæders
Petitstof, Erindringer fra hans begivenhedsrige
Liv og Virksomhed, om Fortidens og Tidens Men*
nesker, om religiøse, sociale og literære Personlig?
heder og Forhold, Strømninger og Brydninger. For
den uvillige Tilhører var der rigeligt Stof til For?
stemmelse og Forargelse — for den villige ligesaa
rigeligt til Befrugtning og Belæring. A lt afhang af
Ens Indstilling til
Fænomenet
Georg Brandes. Var
Indstillingen antipatisk, kunde hans hensynsløse
Hengivelse i Øjeblikket virke irriterende — var
Indstillingen sympatisk, virkede den inciterende.
Skønt taktfuld og til det yderste decent kunde hans
overstrømmende Vitalitet tage Herredømmet fra
ham og føre ham paa farlige A fve je , men den dybt
oprindelige Barnlighed, der var Underbunden i
hans modsigende og modstridende Natur, gød sit
forsonende Skær af Umiddelbarhed over For?
skrækkelsen. Han yndede nu og da med det Hang
til
Chutspe,
der i pervers Trang kan nærme sig det
frække, ja obscøne, at kaste Udtryk og Vendinger
ind i Samtalen, som kunde faa Haarene til at rejse
sig selv paa den Skaldede. Men ved den
Chain,
der
fulgte hans Chutspe som en Fylgje, løstes Trykket