177 / 361
havde bemærket hendes dulgte Interesse: »Lad mig
dog blive forestillet for den unge Dame, ellers kan
jeg jo ikke tiltale hende!« Og hurtig fik han hende
trukket ind i Samtalen, halede et Manuskript op
af Inderlommen og oplæste, synlig oplivet, en For*
tale til Dr. Nikolai’s Bog
Die Biologie des Krieges.
Festligst var han, naar Festen gjaldt ham selv.
De, der er fyldt af forudfattede Forestillinger om
hans Væsens Fordringsfuldhed og Arrogance, vilde
have omvendt sig for Livet, hvis de en saadan Af*
ten havde været tilstede og været V idne til hans
barnlige Glæde og elskelige Beskedenhed. Jeg min*
des blandt andre en saadan Fest i Anledning af
hans 77aarige Fødselsdag. Rummet var smykket
med Flag og Guirlander, Vokslysene spredte et gyb
dent flakkende Skær over Bordene, hvor Fiasko’er
i Halmhylstre, Appelsiner i Skaaler, kolorerede Sa*
later og dampende Fade ledte Fantasien paa V e j til
et fjernt Osteri extra muros i hans elskede
ltalia.
Talerne var ikke ciceronske, men varme af oprigtig
Hengivenhed. Stemningen fuld af kammeratlig
Munterhed. Overflødighedshornet til Fødselsdags*
barnet blev bragt ind — i Knallerterne havde Vært*
inden anbragt smaa Strimler med Citater af hans
Værker. Strimlerne oplæstes, efterhaanden som
Knallerterne brændtes af, hurtig forstod han, at
det var
hans
Ord — og henrykt trak han Knallert
paa Knallert over Bordet, lyttende med et lykke*
17 1