GeorgBrandesEtPortræt

bejde for Frihed, Fremskridt og Fremdrift. Som

Verden var skabt i de bekendte 7 Dage, skulde den

helst omskabes i andre syv.

Denne hans Ildhu, der bundede i lidenskaben

lig V ilje og omsattes i Energi, var af uudslukkelig

Kraft. Lassalle »døde af for megen Vilje«, som

Georg Brandes skriver — han selv bevarede sin

V iljes Livskraft usvækket gennem hele sit lange

Liv. D e t var Forbindelsen af Nervekraft og Nerve?

følsomhed i hans Natur, der holdt ham »stadig

brændende«. Som hos mange nervøse Naturer

avlede denne Forbindelse en særegen menneskelig

eller animalsk Psyke af overeksponeret Vivacitet

og V italitet. D e t var — som hos de store Aktører,

hvis inderste Kraft er N erve — ogsaa hos Georg

Brandes »Spillet«, Brydningsspillet mellem Sindets

Besættelse og Aandens Beherskelse, der gav og tog

i samme Forhold, udbrændte og opflammede, næ?

rede og fortærede paa samme Tid. Den stadige

Forbrænding af lidenskabelig Natur og modtagelig

Aand gav Energi.

Denne hans Energi, hans uudtømmelige Ar?

bejdsenergi og uudslukkelige Livsenergi, lod ham

aldrig i Ro. Men den gav ham til Gengæld hans

ufattelige V ita litet, der i sin hø jeste Form mani?

festerede sig som Daad og Mod — i sin lavere

Form som Rastløshed og allestedsnærværende Gen

skæftighed. Som

Daad

v iste den sig i hans Kamp

298