GeorgBrandesEtPortræt

for Frihed, Sandhed og Ret, i hans A rbejde for de

Forurettede og Undertrykte — Enkeltpersonlig#

heder og Folkeslag: Finnerne, Ruthenerne, Arme*

nierne, Polakkerne, Jøderne. Som

Mod

i hans Op*

træden under Verdenskrigen, der forspildte hans

Chancer paa alle Fronter — i hans Optræden i

Fredstid for Sønderjydernes Sag, dristigst og skøn*

nest ved A fskedsfesten for ham i selve Tysklands

Hovedstad d. 1. Febr. 1883, hvor han sluttede sin

Tale med disse Ord:

»Mit Hjerte snører sig sammen i mit Bryst, naar

jeg tænker paa, at netop nu, da jeg frivilligt fors

lader Tyskland, maa Hundreder af danske Bor#

gere som jeg, nordslesvigske Bondesønner, der

mener at have Ret til at bo paa deres Fødejord,

ufrivilligt og uden noget Festmaaltid forlade Lan#

det. Jeg vover ikke at udtale mig om Retsspørgs#

maalet, men Tyskland synes mig stærkt nok til

at kunne vise Højmodighed.«

Og endelig v iste denne hans Energi sig, varigst

og dybest i hans

Virketrang

Arbejdslyst.

Iblandt Hundreder af Eksempler maa det være til#

strækkeligt at fremdrage dette ene — Uddrag af et

Brev fra Florents, skrevet d. 12. April 1921 i hans

Alders 80de Aar:

». . . Efter i fulde syv Aar at have siddet fast i

Kjøbenhavn maatte jeg ud. Jeg havde i den Tid

skrevet de fire større Arbejder Goethe, Voltaire,

Cæsar, Michelangelo, Samlingen Napoleon og

299