GeorgBrandesEtPortræt

des

Emancipationstiden,

hvis Type han selv har

karakteriseret gennem disse Ord i Bogen om

Heine: »Han gengiver, som lidt senere Disraeli i

England, Lassalle i Tyskland og maaske Gambetta

i Frankrig, den Brydning, hvorunder hans Races

Egenskaber gnistrede, da den moderne Kultur brød

indover den og ramte den som Staalet Flinten.«

Kraftigst — i »Renkultur« — træder Emancipa?

tionstidens Type frem i

Vidunderbarnet,

den jødi?

ske Virtuos, født til Tribunen og affødt af den. I

denne lille Violindrengs feminint og maskulint

sammensatte Fremtoning, med den sorte Fløjels?

dragt og den hvide Kniplings Krave, med det ravn*

sorte Pagehaar over den hvide Pande, med det

hemmelighedsfuldt forslagne Blik, det Leonardo?

ske Smils dæmoniske Ynde og Magt og de slange?

smidige Paganinifingre med det paa én Gang faste

og følsomme Greb — har Emancipationstiden fæst?

net sit udtrykte Billede af

Nerve,

af Nervekraft og

Nervefølsomhed, af

Chutspe

Chain,

af Barnlig?

hed og Gammelklogskab, af Skyhed og Dristig?

hed: hele det sanseligt farvede Brydningsspil af

Sindets Melancholia og Sangvinitas. I sin Bårne?

sjæl har dette Vidunderbarn med Modermælken

indsuget Trældommens Galde, Erfaringens Gift,

Ærgerrighedens Incitament, Hæmningens Irrita?

ment,

Verdensenergiens

blandede Vædsker af Stra?

tegi, Diplomati, Despoti, Servilitet, af Eros’ »smig?

337