319 / 346
314
a t Høsten vilde slaa fejl, tilskrevet Ministeriet og opfordret dette til,
a t S taten foretog de nødvendige Indkøb i Amerika, men Ministeriet
stø tted e sig til S tatistisk D epartem ent og foretog kun Sk rid tet halvt.
Da saa ogsaa den am erikanske Høst viste sig a t være utilfredsstillende,
kunde der ventes Udførselsforbud. Ogsaa Sukkerroehøsten her hjemme
mislykkedes delvis de tte Aar. S tatistisk D epartem ent havde u d ta lt, a t
der vilde komme til a t mangle 20 Mill. kg i det normale Sukkerforbrug,
og der var derfor Tale om a t fastsæ tte Forbruget heraf til
y2
kg om
Ugen for hver Person, hvorved Indu strien vilde komme til a t mangle
8 Mill. kg. Lauget foreslog Rationen sat til 425 g (i Sverige var den kun
250 g), hvorved Indu striens Forbrug vilde være dækket. Forinden der
fremkom nogen Bestemmelse herom, udsted te M inisteriet 27. November
1916 en Bekendtgørelse om, a t Repræ sentationer for eller Kredse af
handlende eller andre E rhvervsdrivende ikke uden forudgaaende An
meldelse til den overordentlige Kommission m a a tte foretage Prisfor
højelser paa Levnedsmidler. Anmeldelserne skulde ske i saa god Tid,
a t Kommissionen kunde faa Tid til a t undersøge Prisforhøjelsens Nød
vendighed, forinden den bekendtgjordes. Denne Bestemmelse betød
for Bagerfaget, a t Prisforhøjelserne først kom, længe efter a t Prisstig
ningerne paa Raavarerne havde fundet Sted, og i denne Tid steg Raa-
varepriserne Dag for Dag. Ved Bestemmelsen var Bagernes R et til selv
a t foretage Prisreguleringerne frataget dem, og hvem kom til a t bære
Tabene? Selvfølgelig Bagerne. Det var da ret natu rlig t, a t et Repræsen
tan tm øde, som Bagerstanden afholdt 28. December 1916, og paa hvilket
der fremlagdes nogle af Bestyrelsen udarbejdede K alkulationer, androg
Den overordentlige Kommission om Tilladelse til a t foretage saadanne
Prisforhøjelser, der va r berettigede ved Prisstigning paa R aavarer, og
man henviste i denne Forbindelse til de udarbejdede Kalkulationer. Der
afholdtes flere Møder med Kommissionen, men denne vilde ikke gaa
med til a t give den ønskede Tilladelse, og Bagernes Indflydelse paa
Brødpriserne var dermed reduceret til Nul.
9. Februar 1917 udkom en Bekendtgørelse om Handel med Sukker.
Herefter kunde der kun udleveres Sukker mod Aflevering af Sukker
mærker, hvorved ikke blot de enkelte Personer, men ogsaa E rhvervs
virksomheder, der benyttede Sukker, blev sat paa Ration. Det Kvan
tum , der tildeltes E rhvervsvirksomhederne, svarede til 2/ 3 af deres For
brug i Løbet af Aaret 1916, og det tilstaaede K vantum udleveredes kun
mod Aflevering af »Industri-Sukkermærker«, der blev tildelt Virksom