ChristianWinther

—

266

—

sin lille Pige paa Armen; han gav sig til at lege med

Barnet og udbrød da hjærteligt: „Der er ingen Skat i

Verden at sammenligne med saadant et lille Barn“.

Fru

Bredsdorff

pegede da paa hans Bøger og sagde:

„Det er

Dine

Børn!“ Næsten ærgerlig svarede han:

„Aa, jeg vilde give Dig Alt for saadant et lille Barn.“ 1)

Hvor han i „Annette“ skildrer sit Ideal af et Hjem,

som han sammen med sin Hustru kjører tilbage til fra

Selskabet, siger h a n 2):

Rask, min Hest! Du hjemme finder

Hø og Havre i Din Stald;

dybt i Søvn med runde Kinder ■

bægge Børn vi favne skal;

Pigen seer jeg alt, den lille,

smilende og hvid og rød,

from og stille,

Lokken gul og silkeblød.

Og den tykke Dreng jeg hører

trodsigt knurrende, naar han

heftig sig i Kurven rører

og ej strax sig vende kan.

Da hans Hustru saa spøgende siger:

Aa, min Herre skulde nødig

skjænde paa sit eget Kjøn,

uærbødig

tale om sin stolte Søn,

svarer han:

Jo, Annette, jeg maa elske

hende meget mer end ham!

Drenge blive snart rebelske,

Piger er lig fromme Lam;

og, naar Knøsen alt er Herre,

staaer hun end, et barnligt Skrud,

sandt, desværre,

tidt forladt i Storm og Slud.

J) Meddelt mig af Fru

B.s

Datter, Professorinde

Lange.

2) Sml.

Digtn. V, S. 148—49.