275 / 500
— 268 —
Du skød ej Kvist, som vorde kan en Stamme,
Du bar ej Blomst, som vorde-kan til Frø;
min gamle Slægt, lig Jægerbaalets Flamme,
vil uden Næring slukkes brat og dø.
Hvis Winther selv personligt har følt det saaledes, er
hans hele Adfærd dobbelt elskværdig. I den nylig om
talte Fortale til „Breve fra og til Chr. W inther“ siges
der: „Mildhed og Kjærlighed er det Indtryk, som Be
tragtningen af Chr. Winthers Liv har efterladt hos alle
Dem, som kjendte ham nøjere“. Denne Ytring er —
som sagt — nedskreven af Fru Winther, og den er
fuldkommen sand. Han havde Ret til at erklære sig
selv for at være „et meget medgjørligt Væsen“ *). Han
har engang sagt, at „Flid, Kjærlighed og Ydmyghed
maa være Sjælen i enhver, selv den mest begavede
Kunstners Liv“ 2), og denne Regel gjennemførte han i
sit eget. Han var rørende elskværdig, overbærende og
resigneret i sit Hjem. 1 disse Forhold passede paa ham
Hvad han selv siger om Frank i „Et Rejse-Æventyr“ 3):
„Vistnok var han ikke af det Slags svage Mennesker,
der, fordi de ikke formaa at beherske deres Mismod,
saa let støde an mod de
udvortes Forhold,blivesære,
forbitre Andre øjeblikkets
Frugt og forværrederesegen
Tilstand. Tværtimod søgte han at skjule for Andre de
Skyer, som formørkede hans Himmel.“ Aldrig nogen
sinde forløb han sig, men havde fuld Magt over sig
selv. Hans Ridderlighed viste sig mod Alle, fra
Julie
af
og ned til ethvert Tyende; han fordrede saaledes altid,
at enhver Kvindeperson i Huset skulde gaa foran ham
6 Breve fra og til C. W., S. 229. 2) Sml. Digtn. IX, S. 224.
3) Smsteds VIII, S. 10.