280 / 500
— 273 —
i sit Gjemme og Ingen uden han selv kjendte dem. Da
han udsender „Lyriske Digte“, siger han:
Skjøndt mangt et Blad blev gult og graat
og Skriftens Træk er bleget,
hos mig de havde det dog godt,
omskygget og omhæget.
Nu frygter jeg, de blive ør
paa Jordens Tumleklode,
der tumle kan langt mer, end før
man ellers den tiltroede.
Lad dem se til, hvordan de vel
kan skjøtte og kan te dem;
det er vel knapt, at nogen Sjæl
vil høre eller se dem.
Følelsen heraf gjorde ham ikke glad ved at sende Digte
ud i den prosaiske Verden. Noget Andet var det med
dem, han skrev til sin Hustru. Naar han havde for
fattet et saadant, afskrev han det zirligt, lagde det i
Konvolut, forseglede denne og skrev udenpaa: „Til
Julie“. Pigen, der saa om Morgenen bragte hende Te
i hendes Sovekammer, havde det med paa Bakken,
f. Ex. til Fødselsdage. Ogsaa andre Digte, som han
havde forfattet, afskrev han til hende, lod Manuskriptet
elegant hefte og sendte det da tidt med en personlig
Dedikation, saaledes i Julen 1850 „Den rige F røken“,
hvis Indledningsvers ikke før er offentliggjort; det lyder
saaledes:
Jeg siddet har med bedste Flid
og malet Dig et Billed;
en Scene fra en svunden Tid
min Pensel har fremstillet;
N. B ø g h : Chr. Winther. III.
18