277 / 500
- 270 —
kunde altid mærke, naar han vilde have Noget sat
igjennem hos dem; thi da trakterede han dem i længere
Tid med gode Cigarer. Endelig en Dag sagde han saa:
„Min Moster er saa syg, saa syg .“ Der blev saa til
budt ham at udføre et eller andet Arbejde. „Ja, Hvad
faaer jeg for det?“, spurgte han. Man bød ham altid
50 Rbd. mindre, end man havde bestemt; thi man
vidste, at han vilde sige: „Jeg faaer vel nok et halvt
Hundrede til?“ Han forlangte altid kontant Betaling og
ventede ikke gjærne en Time paa den.
En Dag, da han i sine senere Aar gik igjennem
Reitzels
Boglade, traf han der
Alvilde Miiffelmann;
de blev gjensidig meget glade ved Mødet og passiarede
om gamle Dage; det var eneste Gang, de saaes efter
hans Bryllup.
Var han ved Sommertid i Kjøbenhavn, tog han
endvidere gjærne Kl. 3—4 et Bad ved Rysensten. Han
klædte sig af og gik i Vandet i en Kasse, men svøm
mede saa derfra ud i det Frie, og han svømmede ud
mærket. Paa Vejen hjemad besørgede han ofte Ærender,
og forskjellige Gange har jeg seet ham hos Vildthand
lerne staa og undersøge en Kalkuns eller nogle Ænders
Bonitet; naar han gik fra Butikken, kjøbte han Frugt
til at tage med hjem. Han kunde ogsaa finde paa at
invitere Gæster med ned paa saadanne Steder.
Kaalund
har fortalt mig, at han gjentagne Gange var Gjenstand
for en saadan Indbydelse til en Frugtkjælder paa Hjør
net af Amagertorv og Læderstræde, hvor Traktementet
var Moreller. De nød dem staaende, og W inther kunde
fortære „en forskrækkelig Portion“. Han var en stor
Elsker af god Frugt, men holdt forresten af jævne Hver-