279 / 500
— 272 —
I Tiden mellem Middagsmaaltidet og Teen skrev
Chr. Winther næsten altid sine Digte. Ingen maatte vide
Hvad han i saa Henseende havde for. I et Brev til
A . M unch
x) skriver Fru W inther: „De spørger mig,
om der snart vil komme Noget fra Chr. Winther. Jeg
maa dertil svare Dem: jeg spørger ham aldrig. Først,
naar det er saa vidt, at han har Noget, han vil læse
for mig, seer jeg det; han har det med sine Arbejder
som den Fugl, der aldrig ruger sine Æg ud, naar Men
neskeøjne har betragtet dem 2); derfor seer jeg ej og
spørger ikke, for ej at blive skyldig i Mord; det hai
kostet mig lidt Overvindelse, kan De begribe, da jeg er
en Kvinde og lider af de sædvanlige priviligerede Svag
heder.“ Det gik endogsaa saa vidt, at han ikke vilde
søge det Stof, han muligviis kunde komme til at benytte
til Digtning, paa Universitetsbiblioteket; „thi det vilde
være ham ubehageligt, ja, i høj Grad hæmmende, hvis
man paa Grund af hans Spørgsmaal kunde falde paa
at
vente
Noget fra ham .“ 3) Undertiden kom han ind
til Aftensmaaltidet og sagde til sin Hustru: „Der ligger
Noget inde paa mit Bord,
Ju lie;
gaa ind og læs det,
og siig mig Hvad Du synes om det
selv hai jeg
ikke Begreb om, hvordan det er.“ Naar han ikke selv
troede paa Det, han havde frembragt, følte han ingen
Lyst til at læse det for hende; .thi det gjorde ham ondt,
naar hun ikke syntes rigtig godt om det; saa vidste
han temmelig sikkert, at der var noget Galt deived4).
Han holdt mest af sine Digte, saalænge han havde dem
i) Ejes af Professorinde
A. Munch.
2) Denne Ytring er af Win
ther selv. 3) Breve fra og til C. W., S. 229. 4) Smsteds S. 173.