285 / 500
hvilket ellers ikke ofte var Tilfældet, og saa skulde der
være Glæde. Ogsaa gjorde han Sit til, at Juleaften
kunde blive saa festlig som mueligt, og han vilde da
altid have Juletræ. Forberedelserne dertil begyndte alle
rede 14 Dage forud med Forgyldning af Nødder, osv.
Naar saa Aftenen kom, naar Træet var blevet tændt og
Fløjdørene ind til det bleve aabnede, var han altid for
rest for at beskue det Altsammen og tog med den elsk
værdigste Glæde og Taknemmelighed mod den mindste
Ubetydelighed. Stadigt var gamle
K irsten
, en Hedebo-
kone, der havde været
Henris og Idas
Barnepige, Fa
miliens Gjæst ved den Lejlighed, hun spiste med ved
Bordet, blev der i flere Dage og betragtedes ganske som
hørende til de Nærmeste. Ved Juletræet fik
Julie
sit
reglementerede Digt og en Buket Blomster, som Ingen
uden Chr. Winther selv maatte overbringe hende; han
gjorde dette paa en udsøgt ridderlig Maade, idet han
ærbødigt og kjærligt kyssede hendes Haand. Han var
ved saadanne Lejligheder synlig fornøjet, og der viste
sig da, som saa ofte ellers, naar han var i sit Hjem,
noget meget Barnligt hos ham. Til Julegaverne skrev
han Deviser, af hvilke der findes mange rundt om i
hans Digtsamlinger. Jeg afskriver her en ikke tidligere
trykt til Digteren
Andreas Munch:
Med en Muslingeskal.
(Juleaften 1862.)
Min Vugge stod paa Havets Dyb,
og fra en lille Pusling
jeg voxede blandt Fisk og Kryb
op til en fornem Musling;
— 278 —