289 / 500
— 282 —
boede i Kjøbenhavn. Damerne
der
nød egentlig kun
ved Middagsbordet og efter Te
Const. Hansens
Selskab;
naar han sad blandt dem, fik han gjærne fat paa Blyant
og Papir og fornøjede dem saa Alle ved at tegne mor
somme Billeder. Blev Winther buden til
C. H ,
sagde
han næsten altid Nej; begribeligviis vilde han nødig
gaa ud, naar hans Hustru sad hjemme.*)
I sin Hustrus Slægt havde Chr. Winther erhvervet
sig Venner i sine Svigerinder. Fru
Laura Jensen
var
død d. 12te April 1845, altsaa før hans Bryllup; hendes
Minde besang han i et smukt D igt2), i hvilket det hedder:
Saa dejlig som hun var i Vaar,
nyfødt hun for Gudherren staaer
med hvide Englevinger;
udløst af Jordens Fangebaand
med Palmen i sin fine Haand
Velsignelse hun bringer.
Fru
Thora Petersen
stod i varmt Venskabsforhold til
ham ; han har skrevet flere Digte til hende3), og i det
sidste af disse siger han til hende:
For trofast Venskab, som Du alle Dage
i Livet mig har viist, Du her modtage
mit Hjærtes Tak, med Ærlighedens Stæmpel.
Nogle af Chr. Winther under Mærket
T. P.
udgivne Over
sættelser af franske Fortællinger ere foretagne af hende.
F ru
Monrad
stod ham noget fjærnere; men dog vare
de hinanden gode, hvorom der findes mange Vidnes
byrd i „Breve fra og til Chr. W inther“. Hun satte ham
som Digter meget højt og sagde, at han ved sine Sange
b Det Ovenslaaende hviler paa Fru
C. H.s
og Frøken
Jensine
Smiths
Meddelelser til mig. 2) Sml. Digtn. II, S. 57-^59. 3) Smsteds
II, S. 1, 91, 93; X, S. 102—4; XI, S. 89, 91.