294 / 500
— 287 -
Det er en Julegave, vistnok et Billede af Fensmark, han
her takker for:
Den Gave, som ved Vintertid
en venlig Haand mig sendte hid,
den ejed Vaarens Kræfter;
den vakte af min Tankes Skjul
eet Minde fra min Barndoms Jul,
og tusend fulgte efter.
En Trolddom, ja, — men god og from,
som den fra Deres Hænder kom,
jeg lod den trøstigt virke:
jeg saae den stille Præstegaard,
hvor Barndoms Mindeblomster staaer,
jeg saae den gamle Kirke.
Og for mit indre Syn gik frem
en velkjendt Billedkres af dem,
som vandred bort til Freden,
og blandt dem alle
hun
, som bar
mig ved sit Hjærte, og som var
min gode Aand herneden.
Vær takket da for dette Syn,
der foer mig som et Tankelyn
til Sjælens Dyb fraoven;
det Alt fra Deres Gave kom,
der ejed samme Kræfter som
Vaarblomsterne i Skoven.
Til yderligere Belysning af hans Trofasthed mod
det Svundne aftrykker jeg et hidtil ukjendt Brev, som
han d. 25nde Juli 1853 har skrevet til sin Ungdoms-
Bekjendt, Ejeren af Kjøbelev-Gaard Proprietær
Chr
.
F n is
(I, S. 237), gift med
Cathrine Ernsts
Søster:
„Kjære Friis! Naar Du seer paa Underskriften, vil
Du maaske betænke Dig, om Du ogsaa kjender en saa-
dan Person; endelig kommer Du til Besindelse og ud-