295 / 500
— 288 —
bryder: „Aa, her er Brev fra Christian Winther, denne
Præstesøn, som besøgte os saa tidt, da han herhjemme
skulde læse til teologisk Embedsexamen.“ Derpaa gaaer
Du kjønt hen tilDin Hustru og kysser hendes Haand
og siger: „Dette er en Hilsen fra h am !“
Dig selv,
kjæreVen, sender jeg et ærligt Haandtryk og T ak for
al den Godhed og Venlighed, jeg har nydt i Din Kres;
jeg tænker tidt med Vemodighed paa den Tid.
Dog nu til det egentlige Indhold af min Skrivelse!
Du mindes maaske, at
Poul Meller
og jeg i Vinteren
1817— 18 opholdt os i Kjøbelev. Din Kones Fødselsdag
indtræffer nok i en af Vintermaanederne.
Paa denne
Dag besøgte vi Unge dengang Lille Kjøbelev, og
Poul
Meller
bragte Din Kone en Papæske, som han selv
havde sammenkludret; inden i samme Æske laa et Digt.
Hvis
nu Din gode Kone endnu har dette Vers, og,
hvis
hun kan finde det blandt sine Papirer, og endelig,
hvis
hun ikke har Noget imod det, saa beder jeg Dig ret
indstændigt — naar Din Tid tillader Dig det — at tage
en Afskrift deraf og sende mig den. Det vilde være
mig saa inderlig kjært at bekomme dette lille Arbejde
af vor
Poul
. . . . Dersom det nu ikke var altfor ufor
skammet af mig, vilde jeg endnu fremføre en anden
Anmodning: Du erindrer vel, at i
„Krigens T id“,
da
der laa saamange Tropper paa Laaland og Falster, blev
der engang forøvet et Snigmord paa en Officer ved
Navn
H. M
(?). Sagen blev — som jeg troer — aldrig
oplyst. Vilde Du gjøre mig den Tjeneste i det Brev
som jeg haaber at faa fra Dig, at optegne Hvad Du
erindrer af denne Sag og dens
specielle
Omstændigheder,
item give mig Underretning om, paa hvad Tid af Aaret