298 / 500
— 291 —
Saavel sin Glæde som sin Sorg — og allermest
sine Minder — nød han helst alene1); og i Hjemmet
var han jo ogsaa helst i sit Værelse og mellem sine
Bøger; han kunde være henrykt og ret gotte sig, naar
han fik en ny, god Bog i Hænde; saa kunde han sige
som i „Annette“ 2):
Se Boghandleren mig skikker
Bøger her af første Sort;
han er sikker,
veed, min Taalmod er kun kort.
Dette Kammer, Lampens Lue,
en Cigar og en Avis,
jeg og Du, min søde Frue,
er det ej et Paradis?
Hvorledes han kunde nyde god Literatur, fremgaaer af
følgende Udtalelse fra ham til
Henrik H ertz
3) d. 9ende
Sept. 1858: „Du kan ikke forestille Dig, med hvilken
Glæde jeg læste de Linier i Berlingske Tidende, som
bragte os den Efterretning, at Du vilde-forestaa Udgi
velsen af et æstetisk Tidsskrift [„Ugentlige Blade“] og
derved afhjælpe et „længe følt Savn“. Jeg sprang op
af Stolen og løb op og ned af, eller — om Du hellere
vil —
ad
Gulvet og rendte derpaa ind til min Kone, at
hun ogsaa kunde glæde sig................ Hvor det vil blive
dejligt hver Uge at have Noget at glæde sig til!“ Er
dette ikke en Mand, der kan nyde god aandelig Frem
bringelse, saa er der slet ingen saadan Mand til.
Selskabelighed laa i de senere Aar mindre og min
dre for ham. Kunde han være tavs hjemme, saa var
han det endnu mere ude. Han sagde med Folmer
h Sml. Digtn. IX, S. 112. 2) Smsteds V, S. 156. 3) Breve fra
og til C. W„ S. 99—100.
19*