304 / 500
— 297 —
Det var dog kun om Sommeren, han ønskede sig
uden for Kjøbenhavn.
Christopher Sødring
sagde en
gang til ham: „De boer saadanne underlige Steder.
De maatte jo hellere leje Dem en Bolig uden for Byen
i en solvarm, smuk Villa med Have til“ ; herpaa svarede
Winther, at han ikke for aldrig Det til Stadighed vilde
bo uden for Byen. Han følte sig som rigtig Kjøben-
havner. Man mødte ham utrolig ofte rundt paa vore
Gader, og om Efteraaret, naar han vendte tilbage til
Hovedstaden, kunde han derved føle sig rigtig veltilpas.
Med Omskrivning af et „Hun“ til et „Han“ og et „Mo
der“ til „Hustru“, kan man her citere Afdelingen „I Kjø
benhavn“ af Digtet „To O rd“ :
Han paa sin Hustrus Fløjels Sæder
nu turde hvile sig i Fred
og maalte Byens Torv og Stræder
igjen med sine lette Fjed.
Han kunde atter læse Blade,
de store, mindre og de smaa,
og tidt, som før, paa Østergade
hel graciøse Hilsner faa.
Han kunde atter af Plakaten
paa Østergades Hjørne faa
Nys om Hvad i Teaterstaten
var værdt at tage Kjending paa.
Han maatte atter taale Luften,
der kom fra Østen, vild og hvas,
og spore svagt Resedaduften
om „
Hesten“
paa den store Plads.
Han fulgtes tidt med
Ida
, og der var da mange Butiks
vinduer at standse ved. Den opdukkende Fotografere
kunst havde han stor Interesse for og indfandt sig meget