305 / 500
— 298 —
ofte hos Hoffotograf
Georg E. Hansen,
hvor han besaae
de forskjellige Billeder — især de unge Damers — og
selv ret tidt lod sig fotografere. Det Portræt af ham,
han og hans Nærmeste syntes bedst om, er taget af
Striegler
og fremstiller ham i hel Figur med den lange,
uldne, brungule Overfrakke, som han i mange Aar gik
med, og som klædte ham saa godt. I sit Hjem benæv
nedes han paa dette Billede
Henri Qiiatre.
Paa sine Spadsereture med
Ida
var han som oftest
ledsaget af sin store Hund. Hans Kjærlighed til Hunde
var usvækket til det Sidste. Ingen saadan holdt han
vel mere af end den i „En Ven“ besungne fra Fensmark
Præstegaard. Han fortalte sommetider, at den havde
været saa musikalsk. Naar han strøg en lang Tone
paa Violinen, saa hylede den en
lille
Sekund ved Siden
af. I hans Digtning fik den Efterfølgere i
Murad,
i
Sultan
(„ToV enner“) og i Folmer Sangers Pudel.
Fra Slutningen af 1859 til sidst i 1860 udkom bind-
viis med halvanden Maaneds Mellemrum Chr. Winthers
Samlede Digtninger.
F. L . Liebenberg
var ham behjælpe
lig med dette som med saamange andre Arbejder. Som
Bibliotekar i Studenterforeningen havde
Liebenberg
gjort
hans Bekjendtskab;
der
kom han tidt for at laane en
eller anden Bog, og, naar denne ikke var hjemme, skaf
fedes den hurtigst mueligt tilveje og bragtes ham, og,
da Winther var meget tilgængelig for en lille Opmærk
somhed, knyttede dette disse to Mænd til hinanden.