311 / 500
- 304 —
18631): „Min Blindhed er allerede kommen til et saa-
dant Stadium, at jeg kun kan læse den største Korpus
og dette endda kun med en skarp Lupe.“ I et Brev til
Grev
Snoilsky
skriver han d. 1ste Nov. 1864: „Om mig
selv taler jeg ikke gjærne. Jeg bliver dagligen mere og
mere blind, men har det forresten i mit 69nde Aar
ganske godt. Jeg har efter Bestilling af et Forlag for
anstaltet en Samling af lyriske Digte af danske Poeter
fra
dette
Aarhundrede. Dette Arbejde har optaget den
Tid, jeg kunde anvende derpaa, nemlig de lyse Dags
timer, næsten hele Sommeren . . . Item har jeg oversat
og udgivet en Samling „Nygræske Folkeeventyr“. Item
har jeg læst Korrektur paa 5te Oplag af „Hjortens Flugt“.“
Han bad sine Venner, der sendte ham Breve, om at
skrive store Bogstaver, skrevne med en bred Pen; thi
.ellers kunde han ikke tyde dem. Der blev læst højt
for ham; men han siger2): „Da jeg ikke kan
nyde
Hvad der
forelæses
mig, navnlig ikke digteriske Værker,
saa sank jeg lidt efter lidt hen i en literær Uvidenhed,
som just ikke var behagelig.“ Han sagde med
Goethe,
at alle Onder, som vansirede hans Legeme, fordærvede
hans Fantasi. Hvad han digterisk vilde frembringe,
maatte han diktere, og i dette Øjemed indfandt sig dag
lig hos ham en Underofficer, som saa skrev, medens
Winther gik op og ned ad Gulvet og af og til talede.
Som Øjensvækkelsen stærkt tog til, tog Hørelsen paa
eengang af, og allermest generede og afsondrede dette
ham. I et Brev til
Ploug
skriver han paa denne Tid
(2den Aug. 63): „Jeg er syg, vov, daarlig,, jammerlig,
9 Breve fra og til C. W., S. 114. 2) I et Brev til Frøken
Christine Daugaard;
meddelt mig af hende.