308 / 500
— 301 —
sagde han til
Liebenberg:
„Jeg forstaaer slet ikke, hvor
jeg har faaet Det eller Det fra; jeg synes ikke, jeg selv
kan have fundet paa det, for det er dog virkelig godt.“
Man paastaaer jo, det er karakteristisk for Genierne ikke
at gjenkjende Det, de selv have frembragt. Winther
havde i saa Henseende Forgængere f. Ex. i
Byron, Goe
the, Voltaire
og herhjemme i
Grundtvig.
Han var meget akkurat med sit Arbejde. I et utrykt
Brev til
Chr. Petersen
siger han, rigtignok i en spøgende
Form, men dog for Alvor: „Jeg retter mig
altid
strikte
efter Kontrakter, Overenskomster, Fordringer og Akkor
der, Konventioner, Pagter, Afslutninger — og Aftaler.“
Skulde han have en Bog ud, kom han altid med Manu
skriptet til
Bianco Lunos
Bogtrykkeri og bad om be
stemt at faa opgivet, hvor meget det vilde fylde paa
Tryk. „Men jeg vilde rigtignok gjærne have det at vide
imorgen — lad os sige Kl. l 1^ - “ Og saa kom han altid
præcist til den fastsatte Tid. Til Trykning afleverede han
ufravigeligt sine Manuskripter rene og klare, og paa
indholdet rettede han aldrig senere i Korrekturen; han
og
Søren Kierkegaard
vare de fordringsløseste For
fattere, dette dygtige Bogtrykkeri, der altid var i Tjeneste
for
Reitzels
udmærket noble Forlag, havde med at gjøre.
Fr. Paludan-Miiller
og
C. Hauch
blev ved med at sætte
Nyt ind i deres Korrekturer, selv om de fik 20 saadanne.
Een ufravigelig Fordring havde Chr. Winther, den nem
lig, at hans egne digteriske Frembringelser skulde iklæ-
des gotiske Typer. Han hadede de saakaldte „latinske“
Bogstaver. Om
Liebenbergs
Udgave af
Schack Staffeldts
Digte siger h a n 1): „Skade, at den ikke er til at læse
J) Breve fra og til C. W., S. 95.