309 / 500
for En, der kun kan læse Fraktur.“ Til
Const. Hansen
skriver h a n 1): „Er De med at reformere vor Ortografi?
Selv om jeg fuldkommen indsaae de Forandringers Rig
tighed, som ville blive foreslaaede, saa vil jeg dog aldrig
indlade mig derpaa. Jeg veed, at Alt, hvad jeg da skrev
eller lod trykke, vilde forekomme mig som noget Frem
med, som ikke værende mit Eget. Dette er næsten Til
fældet, naar jeg stundum har seet mine Vers trykte med
de saakaldte latinske Typer, som jeg ikke kan lide. Jeg
holder paa Frakturen; den har noget for mig mere Ge
mytligt. Men den latinske Trykskrift skal ogsaa paa
tvinges os af mange Grunde, men især for at imøde
komme Svenskerne.“ Winther sagde engang, at han
vilde gjøre det til en testamentarisk Bestemmelse, at
hans Bøger altid skulde trykkes med gotiske Typer.
Hans Forlægger indvendte da, at det jo dog kunde blive
saa almindeligt at trykke Alt med „latinsk Skrift“, at
det vilde være underligt og upraktisk at benytte de
gotiske. „Jamen saa i alt Fald saa sent som mueligt!“,
var Svaret. Han lod dog selv sin „Dansk Lyrik“ trykke
med latinske Typer; men maaske han her maatte rette
sig efter Forlæggerens ønske.
Sine „Samlede Digtninger“s Udgivelse havde han
stor Glæde af; de gik rask fra Haanden i Bogladerne2),
og Pressen modtog dem med eenstemmig og betydelig
Anerkjendelse. I „Dansk Maanedsskrift“ 18613) skrev
C. Rosenberg,
da Værket var sluttet, „en literærhistorisk
Skildring“ af Chr. Winther, som jeg maa nøjes med at
henvise til, da den er altfor udførlig til at refereres.
Baade denne og
Georg Brandes’es
Karakteristik af Win-
x) Breve fra og til C. W., S. 169. 2) Smsteds S. 154. 3) II, S. 2 1 0 -9 3 .
— 302 —