303 / 500
— 296 —
vis Stemning kan falde paa at sige: „Her gad jeg bo og
bygge!“ ; men det er dog sjældent rigtig alvorlig ment.“
Winthers holdt af at gjøre Skovture for sine Venner;
men disse gjorde stor Forskjel paa, om det var ham
eller hende, der indbød. Hun var den Rigeste; men
hendes Skovture vare de tarveligste; til disse bænkedes
man paa en firsædet „Kaffemølle“, havde en stor, tæt
pakket Madkurv med og spiste saa i det Grønne; paa
Winthers Ture kjørte man Fire og Fire i Landauere,
og saa var der forud bestilt Middag paa Bellevue. Fru
Winthers vare i Almindelighed arrangerede den Dag, da
hendes Mands Værelse „blev gjort foraarsrent“, hvilket
var ham en ren Pestilens, som han maatte føres bort
fra. Professorinde
Benny R um p
, født
Spang,
var en
gang med paa en saadan Tu r til Raavad, hvor de
„formelig saae Skoven springe ud “. Hun sagde senere,
at, ligesom man maatte have været i Skoven med
Rump
for at kunne sige, man havde kjendt ham , saaledes
gjaldt det Samme Winther. Derude var han fri og frisk,
elskværdig og naturlig, lykkelig og hjemme. Han gik
stille-glad om med
Ju lie
under Armen; men
hun
syntes
undertiden at være gladere ved at have en Andens Arm,
og hun passiarede ham vel meget derude. Sværmerisk
var hun aldeles ikke, selv om hun kunde drive det til
at sige, at „Høet duftede som Chr. Winthers Digte“.
En Sommer, da Winthers ikke laa paa Landet,
havde de saakaldet „Stille Hyre“ — det vil sige: Dro
ske; hver Dag efter Middagsbordet kom saa Vognen, og
de kjørte ud; men Winther var ikke altid med, da han
yndede Friheden for meget til saaledes stadigt at være
bunden til en bestemt Tid.