301 / 500
— 294 —
Gak over Høj og Dale,
og lyt ved Søens Giar
til Skovens Alvorstale
og Kildens muntre Svar!
Var Hjærtet fuldt af Klage
og brused Blodet vildt,
jeg gik mig ud at jage
det yndeligste Vildt;
det var ej Hjort og Hinder,
ej Terne eller Tjur,
det var med friske Kinder
den vilde, fri Natur.
Det er klart, at en saadan Naturelsker ikke kunde
holde af Sommeren igjennem at sidde i Hovedstaden:
Vi have allerede tidligere seet, at han med sin Familie
ved Sommertide søgte bort fra Staden, og saaledes fort
satte han det mange Aar igjennem. De laa i de her
omtalte Aar mest paa Strandvejen, engang i „Tolv-
kanten“, en anden i Maleren
Sødrings
Sted nær Svane
møllen. Han vilde dog helst have havt det meget mere
landligt og mindre „villa-agtigt“ end
der.
Sit Ideal af en
Sommerbolig har han fremstillet i Digtet „En Hytte“ 2):
Her gad jeg bo og bygge,
til jeg var træt og skulde dø,
bag Lindetræets Skygge
tæt ved den klare Sø.
Den Hytte, lav og lille,
med kalket Væg og Tag af Straa,
Byen kuer — ja, histude
Hjærtet kun sig hæve kan
i det Grønne, hvor de prude
Bøge spejle sig i Strand.1)
h Sml. Digtn. III, S. 252. 2) Smsteds II, S. 110— 11.