296 / 500
— 289 —
og i hvilken Egn Misgjerningen forøvedes samt ved
hvilken Jurisdiktion Undersøgelsen blev ført. Du kan
vel begribe, at
je g
kun vil gjøre en æstetisk Brug af
disse Noticer, at altsaa Rigtighed og Nøjagtighed har
Intet at betyde................Det er forunderlige Tider, vi leve
i; og, naar vi f. Ex. blot med
eet
Ord vilde optegne
hver enkelt stor Begivenhed, Omvæltning, Opdagelse og
Fremskridt i enhver Retning, som
v i
i vor Levetid have
oplevet, saa vilde det fylde mange Ark. Nu, lev vel!
Tusend Hilsener til Din Kone, til Din Gaard og Mark
og Have og Skov! Hvor det vilde glæde mig engang
igjen at se alle de Steder! Men det skeer nok aldrig.
Præstegaarden gad jeg ikke se. Hils ogsaa bægge Dine
Svigerinder,
Christiane
og
Thrine E rn st;
de bo jo
ganske i Din Nærhed, omtrent
der,
hvor
Christen Jyde
boede. Lev v e l!
Din hengivne Chr. Winther.
Naar Du gaaer til Kirke, saa send en Hilsen fra
mig til min Moders Grav.
Jeg husker nu først paa, at man om Sommeren
ikke maa komme til en Landmand med Extra-Arbejde,
ligesom man ikke maa besøge en Præst en Løverdag.
Undskyld m ig!“ --------
Fra en langt senere Tid er følgende Brev, som alt
saa i endnu højere Grad dokumenterer hans T rofasthed:
^
28nde Septbr. 1862.
Fru
Hanne Panduro
x) !
Kjære Hanne! Med hjærtelig Tak for det tilsendte
Portræt, sender jeg Dig, efter Aftale, ogsaa mit Kaart-
l)
K nud Sidenius’s
Datter, gift 1857 med Pastor
H .R .P anduro,
dengang Kateket i Maribo. (Se „Efterladte Digte“, S. 22.)
N.
B ø g h :
Chr. W inther.
III.
19