288 / 500
— 281 —
hans Stilling i Hjemmet, naar Fru
Julie
og
Ida
blev
venligt behandlede, og
C. H.
omgikkes dem med udsøgt
Opmærksomhed, skjøndt han ikke egentlig yndede Nogen
af dem. Winther omtalte aldrig mundtligt sine huslige
Sorger til
C. H.,
men foregav altid, at han var meget
lykkelig. „Var det af Kjærlighed til
Jirtie
eller for at
bevare Skinnet?“, spurgte
C. U.
sig selv og svarede da:
„Maaske bægge Dele!“ Engang om Ugen — om Tors
dagen — var
C. H.
i en Aarrække tilmiddag hos W in
thers, og det vilde han gjærne; han nød Skjønheden,
som var over Huset
der,
men mest Sammenkomsterne
efter Maaltidet alene med Winther i dennes Stue, hvor
han da med stort Talent og ud af en ægte Kunstnersjæl
spillede Guitar for sin Vært, medens Røgskyer fra T o
bakken omhvirvlede dem Bægge. Saa opfriskede de
italienske Minder og Ungdomsæventyr, og Winther følte
sig da meget glad ved Samfundet med denne fine Aand.
Han skriver til
Const. Hansen:
„De er et af de elsk
værdigste Mennesker jeg kjender“ x). „Hvilket fyldigt og
rigt indre Liv lever De ikke, De, som er en sand Digter
baade med Pensel og Plekter“ 2). „Jeg vil have Deres
hele Venskab, som jeg nu troer, eller rettere sagt: som
jeg veed, jeg har ejet det i lang Tid og i mit forfænge
lige Hjærte været stolt af“ 3). „Jeg glemmer aldrig og
kan aldrig glemme den Taknemmelighed eller den Hen
givenhed, som jeg skylder Dem, og som lever i mit
Hjærte for Dem“ 4).
Const. Hansen
siger til Gjengjæld:
„Deres Venlighed er en af de faa Solstraaler, som finde
Vej til m ig“ 5). De kom sammen, saalænge Winthers
Breve fra og til C. W., S. 119. 2) Smsteds S. 122. 3) Smsteds
S. 157. 4) Smsteds S. 222. 5) Smsteds S. 130.