ChristianWinther

— 280 —

ther, som i Slutningen af 1832 fik

C. H.

til at tegne

Titelvignetten til Studenterforeningens nye Visebog, hvor

Amor og Bakkus sidde og vippe paa Minervas Spyd,

medens hendes Ugle balancerer med Vingerne midt paa

Spydstangen, for ikke at blive vippet af. — Gjennem

Monrads

kom W inther i endnu nærmere Berøring med

C. H.,

saaledes i 1846, da denne malede

Monrad;

Aaret

efter besøgte

C. H. Monrads

i Vester-Ulslev og ved

samme Lejlighed Chr. Winthers laalandske Familie. I

1846 blev

C. H.

gift, og Winther kom da i hans Hus.

Efter hans eget Giftermaal holdt de to Familier Omgang.

Den 28nde Nov. 1852 indlægge hans Hustru

Magdalene,

hans Søster

Alvilde

Constantin Hansen

selv i Fru

Winthers Album et Blad med tre Sneglehuse i Akvarel;

derunder staaer der:

Vor Langsomhed vi bede Dem tilgive.

Hvad kunde Snegle ikke sige, skrive

for Øjeblikket om det Relative?

Thi lige hurtig er for Evigheden

Lokomotiv- og Snegle-Fart herneden.

Er Venskab evigt —hvilket ej kan fejle —

saa ere vi for evig Deres Snegle.

Omgangen mellem disse Familier blev dog aldrig intim,

da Fru

C. Id.

ikke samstemmede med Winthers Damer.

Winther kom ofte af sig selv til

C. Id.,

ikke egentlig til

Maaltider, men til Samtaler; dog blev Forholdet mellem

de To — efter Fru

C. H.s

Mening — aldrig fra

C. H.s

Side et fuldkomment Venskabsforhold; „han var langtfra

saa fri i sin Omgang med Winther som f. Ex. med

Mar-

strand

Skovgaard1.

Han følte stor Medlidenhed med

denne Digterven, da han regnede ham for at være en ulyk

kelig Mand, og han vidste, det glædede ham og lettede