ChristianWinther

— 311 —

Det hjalp! Saa tog

Exner

fat, han tegnede, og W in

ther skrev Vers dertil. Engang imellem blev Digteren

gnaven, naar

Exner

foreslog ham at omarbejde Noget;

Winther udbrød da vredt: „Nej, jeg

gj&r

det ikke! Jeg

kan

det ikke! Hvor kan De tro, jeg vil indlade mig

derpaa!“ Det var imidlertid kun forbigaaende Bryd

ninger, Resultatet blev smukt og Forholdet mellem de

to Nærbeslægtede fremdeles venligt.

At Winther kunde blive vred over

Exners

Forslag

til Forandringer i hans Vers, var rodfæstet i hans Natur.

Enhver Indgriben i hans eget eller Andres Arbejder var

ham højligt imod. Sine Melodier til „Verner“ udgav

P. Edeise

under Titelen „Verner og Malin“ ; det affødte

følgende Brev fra Chr. Winther: „Højstærede! De sendte

mig igaar et Hefte, der indeholder syv Kompositioner

med en Text, hvis Titel er „Verner og Malin, Romancer

af Chr. Winther“. Jeg vedkjender mig hverken denne

Text eller dens Titel.“ [Slutningen mangler.]1)

Det følger, saa at sige, af sig selv, at det var Win

ther næsten modbydeligt, da

M. V. B ru n

fandt paa at

dramatisere „Hjortens Flugt“ ; men han kunde ikke for

hindre det.

B run

har selv i Ugebladet „Nutiden“ 2)

givet en Skildring af, hvorledes han i Anledning af sin

Plan kom til Winther, og hvorledes denne fik levende

Interesse for Planen og tilskyndede

B ru n

til at gjen-

nemføre den. Winther skal nu have været saa ilter, at

han om Aftenen efter Kl. 11 paa Folketeatret søgte den

skrivende

B run

og medbragte en Flaske Rødvin og

Smaakager, og han foreslog endog, at de To broder-

b Denne Kladde paa et løst Stykke Papir fandtes mellem Win

thers Efterladenskaber. 2) 1887, Nr. 581.