ChristianWinther

ligt skulde drikke sammen af Flasken, hvis der ikke

var Glas at faa til Afbenyttelse. Nu læste

B ru n

Det,

han havde frembragt, og Winther var meget tilfreds.

Først Kl. 2 gik han; men senere kom han ofte tilbage

ud paa Natten og medbragte Konfekt, en halv Flaske

Champagne, Frugt, Likør og fine Cigarer. Han var

stadigt meget tilfreds med

B runs

Værk, og, da Stykket

blev opført d. 17de Jan. 1866, sad Winther med hele sin

Familie nede i Parkettet paa første Bænk, og fra denne

hørte man flere Gange en livlig Applaus. Saaledes for

tæller

B ru n ;

men, ligesom det Billede, der her tegnes

af Winther, er lidet overensstemmende med Virkelig

heden, saaledes maa alt Dette efter

H enri Werliins

Udsagn til mig „med et mildt Udtryk kaldes fuldstæn

dig fri Fantasi — og aldeles ikke Andet“. Sandheden

er, at Winther ikke vilde have det Mindste med det

Hele at gjøre. Da Bearbejdelsen under Titelen „Svan-

tevits Datter“ blev opført paa Folketeatret, sendte

B run

endel Fribilletter til Winther; men denne vilde paa ingen

muelig Maade hen at se Komedien; hans Hustru med

Søn og Datter, Overlærer

Petersens

og Flere af Fami

lien gik til Forestillingen, og, da de efter denne kom

tilbage, sagde

Petersen

ironisk: „Det skulde Du rig

tignok have seet! Det var virkelig et dejligt Stykke!“

Winther ærgrede sig da meget. —

I sin Vanmagt havde han faaet Smag paa at fort

sætte med Texter til Billeder for Børn, og i 1863 udgav

han i Forening med

Constantin Hansen

et saadant

Arbejde. Men i Slutningen af det samme Aar blev han

ganske anderledes greben af andre Følelser, som vaktes

ved vor dengang udbrudte ulykkelige Krig. Hele hans

—

312

—