320 / 500
— 313 —
Hjem var ganske optaget deraf. Ved de selskabelige
Sammenkomster, som Torsdag Aften og Søndag Mid
dag og Aften fandt Sted
der,
maatte de Unge pille
Charpi, og Damerne strikkede fra Morgen til Aften Uld
tøj, som Soldaterne skulde have. Fru Winther var altid,
og blev nu end mere, en Hader af Tyskerne. Hun taalte
ikke at høre deres Sprog, og, naar hun paa sine Rejser
efter den T'id tog igjennem Tyskland, maatte hendes
Familie altid sørge for at skaffe en Separat-Kupé, forat
hun ikke skulde komme i Harnisk og altfor højt udtale
sig om Tyskernes Uretfærdighed imod os Danske. —
Chr. Winther, der jo dagligt havde sin Gang paa
„Fædrelanders Kontor, blev i Krigsaaret med Eet —
stik imod sin Natur og sit Princip — Politiker. Hans
Forbitrelse mod vore Fjender var saa stor, at han sagde:
„Fanden og Tyskerne kommer ud paa Eet“ 1). I „Fædre
landet“ skrev han en Mængde Sonetter, og hans „Bro
gede Blade“ indeholde endnu flere Udtalelser paa Vers
fra den Tid. Her mærkede man ret, han ikke var i sit
Element; man havde ondt ved at kjende ham igjen, og
det Meste var mislykket. Han synger2):
Riv Strængen af Din Lyra — den maa hvile —
til Buestræng den bedre nu kan passe.
Gaa hen og smed af Plektret rigtig hvasse,
fjærntrammende og vingelette Pile!
Mag Dig en Hjælm af Lyrens faste Kasse,
at, som de Andre, Du til Kamp kan ile.
Det er ej Tid at sukke nu og smile,
Du kan faa meget bedre Ting at passe.
Dog — trøster Du Dig til ved Dine Toner
at hærde Hjærtet hos vor lille Skare
og kaste Skræk paa Tyskens Batailloner,
b Breve fra og til C. W., S. 137. 2) Sml. Digtn. X, S. 109.