352 / 448
—
3 4 7
—
bliver postet. Havde han endnu ikke forstaaet de O rd :
„Jeg pomper ned, jeg pomper op“, da havde det ikke
skadet, om han havde ladet pompe lidt Vand paa sig
selv, for at faa Søvnen ud af øjnene og Ladheden ud
af Tankerne. Men af alt Dette har nu Hr.
B
q
slet
ikke gjort Noget. Han har derimod tænkt paa en langt
mere kombineret Pompe, hvorved Vandet ej alene
pompes op af Jorden, men tillige ned i Jorden.«
Efter endnu at have revset den Ytring, at der om
smukke Digte igrunden ikke er Andet at sige, end at
de ere smukke, og hævdet, at Digteren med Rette kan
forlange, at hans almindelige Standpunkt ligesaa ud
førlig skal paavises i de mange heldige, som i de faa
mindre heldige Digte, ender
Monrad
med at gjendrive
den Bemærkning, at det ene og alene er
Sagen
, som
vedkommer Publikum, med
Navnet
har det Intet at
gjøre; han spørger: „Hvad har da Publikum at gjøre
med Prof.
Møllers
personlige Forhold? Hvorfor om
taler Hr.
B-
q
denne som en
Nærpaarørende
af Digteren?
Hvorfor omtaler han Prof.
Møllers
Forhold til Professor
Molbech?
Publikum har altsaa at gjøre med Navnet,
og tillige har det ikke at gjøre med Navnet. Paa en
konsekvent Maade ender Hr.
B-
q
’s
Svar med en Mod
sigelse“.
Tirsdagen d. llteA u g . møder
Wilster
med „
Tak
sigelse til Hr. Professor Poul Møller.1"
Han siger:
„Da jeg af Prof.
Møllers
andet Indlæg seer, at han
endnu er betagen af samme P^ordom, som først drev
ham til Angreb, og at mit Svar, hvori jeg har udtalt
mig tilstrækkeligt om Alt, hvad der angaaer Hovedsagen,
endog har bragt ham til at bruge uværdigere Vaaben