355 / 448
— 350 —
ikke ere væsentlige. Hele Striden endes med et lille,
spidst og fint Svar fra
Monrad,
som imidlertid berører
Ting, der ere Chr. Winther aldeles uvedkommende.
Wilster
er begribeligviis en Tid lang ikke sikker
paa, at Angrebene ere forbi. Han skriver d. 22nde
Aug.: „Det lader til, at Krigen med
Poul Moller
er
endt; thi endnu har han ikke svaret. Hvor let det
end havde været at smøre ham igjennem for hans
uanstændige Manér, saa er jeg dog glad ved at have
brugt moderate Vaaben, og deri give enkelte Bravfolk
mig Medhold, skjøndt jeg nok mærker, at de Fleste
hjdde den Mening, at man i vore Dage skal betale
med samme Mynt“ 1).
Ikke med et eneste Ord blandede Chr. Winther sig
i Striden. Midt under denne skriver han d. 21nde Juli
til
Joh. Dahl:
„Du har vel seet, hvorledes
Wilster
har taget fat paa mig og hvor tappert og broderligt og
kjærligt
Poul Moller
har taget sig af min Sag?
Wilster
har
der
faaet en Modstander, som han — saa synes
det — mindst havde ventet, og hvis kraftige Tag, som
det lader, har forknyttet ham. Idetmindste er hans
Gjensvar meget spagfærdigt.
Poul Moller
fortsætter. —
Jeg selv tier, dels fordi jeg ikke besidder det Talent
I
at kunne forsvare mig, dels fordi jeg er saa sikker
under min Broders Beskyttelse og dels for at undgaa
Skinnet
af krænket Forfængelighed; jeg siger
Sk inne t
;
thi i Virkeligheden betragter jeg denne Recension som
Bedommelse
af mit Arbejde med megen Rolighed; kuns
Maaden,
hvorpaa han taler om mig og om eet af
5 Se Udvalg af Breve til
P. Hjort
, II, S. 298.