350 / 448
— 345 —
men tungt er det for en Digters Venner at se dennes
beskedne ønsker uopfyldte, og dobbelt tungt for Den,
der har lidt Bekjendtskab til Chr. Winthers Muse; thi
den venlige, idylliske Ro, som er udbredt over hans
Digte, synes at vise, at han maaske mer end nogen
anden Digter trænger til en sorgløs Stilling i Livet.
Dog netop denne Beskaffenhed ved hans Digte er
maaske Grunden til hans ringe borgerlige Lykke; thi,
skjøndt hans Digte vinde mere og mere Indflydelse, og,
skjøndt der vel næppe gaaer nogen Dag forbi, udenat
Mange trindt omkring i Landet kvæges ved hans
Poesier, saa ligger det i selve Sagens Natur, at han
aldrig har gjort
furore.
Dette er udentvivl Grunden til,
at Regeringen endnu ej er bleven ret opmærksom paa
C. Winthers betydelige Indflydelse som Digter; thi Hvad
der lever og rører sig i den stille huslige Kres kommer
ej saa let for Dagens Lys. Jeg kan derfor ikke antage
med Prof.
Møller,
at C. Winthers Mangel paa An
sættelse er et Tegn paa, at han ikke har gjort Lykke
hos Folket; men endnu mindre kan jeg stemme overens
med Hr.
B-
q
,
hvis Ytringer i denne Henseende ere højst
mærkelige“, hvilket nu meget spidsfindigt udvikles.
Turen kommer snart til
Wilsters
Udtalelser om
Forholdet mellem Chr. Winthers tidligere og sildigere
Arbejder;
Monrad
ytrer sig da saaledes:
„ . . . Naar Talen er om subjektiv Smag, saa er /
det fuldkommen sandt, „at det er Altsammen Liebhaveii ,
men, naar Talen er om objektiv Dom, saa er det fuld
kommen usandt. En Kritiker skal bedømme Digterens
objektive Værdi; han skal, hvis han vil være retfærdig,
og især, hvis han vil være velvillig, tage sin subjektive