ChristianWinther

— 358 —

ofte ogsaa hjærtelig tamme og flove danske „Burschen-

Ton“ eller Regens-Vittighed. Jeg kan ikke —- af

Mangel paa Tid — gaa dybere ind paa dette, men vil

kun bemærke et eneste Sted i et i sin Art smukt Digt,

som jeg læste imorges, en lille, simpel lyrisk-episk og

tragisk Beretning eller Situation fra det landlige Natur

livs Sfære: „Jeg elsked Fogdens Datter“ 1). Den er

omtrent af

goethisk

Art; den er holdt ren, bestemt,

knap, men episk-klar i sine Omrids; Sproget svarer til

den indre Poesi og poetiske Form; det er rent, plastisk,

energisk og korrekt. Jeg vilde kun bede Dem tillade

mig, dersom jeg endnu i mit Liv kunde have det Held

at slutte min Antologi2), i den sidste Strofe at forandre

to Udtryk saaledes:

Nu er jeg lystig atter;

men det er

Satans

Lyst,

naar i

mit Aasyn

staaer Latter

men (og?) Helved i mit B ryst3).

Jeg troer, det hele Digt vinder ved disse to smaa For

andringer, især ved den sidste.“

Herpaa svarer

Chr. W in ther

4).- „Jeg kan slet

ikke være enig med Dem i Fordømmelsen af Det, De

i mine Digte finder smagløst og' anstødeligt, og som

De mener at være blevet mig til „Manér“. Det er, '

kan jeg forsikre Dem, saa dybt begrundet i min sub

jektive lyriske Natur, at det vilde tilintetgjøre min hele

æstetiske Karakter, hvis det blev udfriet [?] eller hvis

jeg ængsteligt i denne Henseende vilde lægge en Klemme

eller Kapsun paa mig. Hvad det omtalte lille Digt an-

9 Sml. Digtn. IV, S. 1. 2) Dette skete, som bekjendt, aldrig.

3) I Originalen staaer der; „Satan til L yst“ og: „Naar paa Fjæset

staaer Latter“. 9 Svaret findes paa Det kgl. Bibliotek.