ChristianWinther

— 363 —

væsentligt har forandret sig i „Nogle Digte“, har dog

Fremstillingen her taget en mere episk Retning; med

Hensyn til

Formen

er han indtraadt i en ny Fase.

Følelsen var den overvejende Ævne hos ham, og det

var ved Naiviteten, Inderligheden og en vis saftfuld

Sødme i dens Udtryk, at han fik en saa afgjørende

Indvirkning paa den danske lyriske Stil. Hans Naivitet

viste sig navnlig deri, at han næsten var den eneste

af vore Digtere, som kunde forstaaes og nydes fra det

rene Naturstandpunkt, og hos hvem man ikke hvert

Øjeblik mærkede Spor af den „civiliserede“ Tids Lærd

dom og Fremskridt i de forskjellige Videnskabsfag.

Vel var

Andersen

ogsaa naiv; men han vilde dog

gjærne vise, at han havde „lært Noget“. Denne Win

thers første primitive og uvilkaarlige Naivitet synes i

„Nogle Digte“ ikke saa sjældent at være frembragt ved

Kritik og Reflexion som Frugt af den højeste Kunst

eller Rutine; men det er gjort saa godt, at det uind

viede Øje ikke let mærker Forskjellen mellem før og nu.

Winthers allerede i „Digte gamle og nye“ aaben-

barede deciderede Anlæg i episk Retning — langt be

tydeligere og mere plastisk end f. Ex. hos

Fr. Paludan-

Muller

— ytrer sig endnu bestemtere i „Nogle Digte“.

Paa dansk Viis — med dansk Gemyt og Lune og ved

Hjælp af de bedste Toner i vort danske Sprog — har

han holdt sig til den jævne Virkelighed, og haps Flugt

gik aldrig højere, end at den danske Forstandighed,

der har en vis Sky for det altfor Høje og Dybe, kunde

følge ham. „Træsnittene“ ere et godt Exempel her-

paa; skjøndt der i „Digte gamle og nye“ fandtes rent

lyriske (især erotiske) Digte af maaske højere poetisk