ChristianWinther

- 369 —

hans tidligere Digte ere af den lille danske Læseverden

optagne med en saadan Velvillie, at 3die Oplag af dem

allerede er i Boghandelen.

Claudius Rosenhoff

slutter

sig i „Den Frisindede“ ganske til denne Bemærkning

om „den elskede og paaskjønnede Træsnitter“.

Da „Haandtegninger“ kort efter udkom, er Indled

ningsdigtet her lige saa traurigt i Tonen; det ender

saaledes:

„Jeg tegnede, men ak, saa smaat

„sig hvert et Træk i'remstilled;

„jeg maled — men kun Graat i Graat

„afpræged sig hvert Billed;

„thi ak, hver Blomst, jeg rorer ved,

„brat Glans og Duft forlade.

„Det er min Lod! — Med Skaansomhed

„modtag de blege Blade!"

Atter skriver

Rosenhoff

i „Den Frisindede“, at han

ikke vil modsige Winther, naar denne selv indrømmer,

at „kun Graat i Graat afpræged sig hvert Billed“ ; men

at denne anerkjendte Sanger skal bede om Skaansom

hed for sine „blege Blade“, er ligesaa forunderligt som

det sidste Vers’ første Linier, der vel blot ere frem

kaldte af en øjeblikkelig mørk Sindsstemning uden dy

bere Betydning. —

Tyge Beckers

Blad „Dagen“ ud

taler, at Winther ikke længer med et livsmuntert og

sundt Blik betragter Livet og Menneskene, men har

fordybet sig i det menneskelige Hjærtes forborgneste

Sorger. — „Fædrelandet“ gaaer ud fra disse offentlig

udtalte Ytringer om „en mørk og ulykkelig Sindsstem

ning, en Sorg, der, idet den nager dybt og forborgent

paa Digterens Sjæl. synes at have omtaaget hans klare

Blik og afløst hans før saa sunde og livsfriske Verdens-

N. B e g h : Chr. Winther.

II.