380 / 448
Christian Winther levede i alle disse Aar væsent
ligt af literært Arbejde, og, da hans selvstændige Pro
duktion ikke var omfattende, forstaaes det let, at han
maatte skaffe sig Indtægter f. Ex. som Udgiver af de
første 16 Nummere af „Dansk Kunstblad“ 1836, som
H. P. Holsts
Medudgiver af „Nyaarsgave fra danske
Digtere“, 1838, og som Oversætter og Korrekturlæser.
I 1834 paabegyndte han en Oversættelse af
Hases
Kirkehistorie; men den vakte saa liden Opmærksomhed,
at Udgivelsen ikke egentlig blev til Noget før i næste
Aar, da de Studerende gjennem deres akademiske
Lærere vare bievne gjorte opmærksom paa dens flersidig
gode Egenskaber1). Afdøde Overlærer, Professor
Funch
skriver om Winther i Forhold til denne Sag saaledes i
et Brev til mig: „Efterat han var bleven færdig med
Trykningen af to-tre Ark, kom han til mig og anmodede
mig om at gjennemgaa Oversættelsen og sige ham min
Mening om den. . . . Dertil var jeg naturligviis meget
villig, og jeg tvivler ikke om, at jeg har fundet Over
sættelsen af dette meget vanskelige Værk i det Hele
heldig. Men, for at vise, at jeg havde været omhyggelig
ved Gjennemsynet, maatte jeg jo gjøre nogle enkelte
kritiske Bemærkninger, der imidlertid bleve fremsat æ
med al muelig Beskedenhed og udenat der lagdes nogen
videre Vægt paa dem. Af disse har der bevaret sig
to i min Erindring, den ene for sin Underligheds Skyld.
Chr. Winther havde nemlig havt det sære Indfald at
gjøre de infinitiviske Substantiver paa „en“, saasom
Viden, Erkjenden, til Intetkjønsord, saa at han skrev
b Se „Kjøbenhavnsposten“ 1835, S. 256.