383 / 448
—
378
—
Han blev i denne Periode nødt til at forøge sine
Smaa-Indtægter ved Lejlighedsdigte.
Den førnævnte
Frøken
Augusta Schack
takkede ham for en Bryllups
sang, han havde skrevet til et ungt Brudepar, hun
nævnede ved Navn. „Det var morsomt, De sagde mig
det,
kjære Frøken“, svarede han, „for jeg vidste saa-
mænd ikke Hvem jeg havde skrevet det til; det var en
Bestilling fra Grosserer
Wanscher“.
Det gik ham
som
Johannes Ewald
, der i et Brev til sin Ven
Spendrup,
som havde bestilt et Bryllupsdigt hos ham, svarede, at
de betydeligste
Data
, som han kunde digte ud af, vare
disse, at Bruden var 25 Aar og at Verset skulde ind
bindes
in Qvarto.
Den Slags digteriske Arbejder ere
ikke indbydende.
Fra disse Aar stammer følgende Brev fra Winther til
hans Ven, Urtekræmmer
Christian Petersen:
„Onsdag.
Kjære Petersen! Hermed Visen! Da jeg ikke
kjender Folkene,
til hvem,
eller Manden,
f o r hvem
den
er skreven, saa er den bleven saa universel som
mueligt; man kan ellers tid t—4uforvarende — komme til
at gjøre de nydeligste Bétiser. Hvis Du kan, saa lad
heller ingen Sjæl vide Forfatterens Navn.
NB. Titelen maa Manden selv besørge.
Poeten i Aabenraa
er flyttet til Læderstræde Nr. 30,
hvor han anbefaler sig med et velassor-
teret Lager af Viser i alle Mønstre til
Nutidens billigste Priser, og hvor Bestil
linger modtages, & &