—
380
—
Pris, at han selv skammede sig derved og forbød, at
de blev indførte i hans Regnskabsbøger; til sin .Elskede
Servilia
kjøbte han en Perle for 600,000 Sestertsier
(90,000 Kroner).
Folmer Sanger
og Chr. Winther
vare ikke saa rige, at de kunde maale sig med Kejseren;
men dog tillod Christian Winther sig i dette Øjemed
Udgifter, der maaske forholdsviis vare større. Han
havde det derfor tidt kummerligt og maatte, for at
kunne existere, skille sig af med kjære Ejendele. Saa-
ledes solgte han, medens han boede i Laxegade, det
tidligere omtalte Portræt af sin tilbedte Italienerinde,
malet af
Kiichler
, og fik ikke Mere end 30 Rbd. for
det1); hvor det er blevet af, lader sig maaske næppe
oplyse. Det var ham først og fremmest om at gjøre
at betale sin Husleje redeligt, og dette lykkedes ham
ogsaa. Ligesom
Holberg
ansaae han det for aldeles
nødvendigt at være elegant klædt, og dette fordrede
selvfølgelig Penge. En Dag mødte han en Bekjendt
paa Langebro, og strax efter sagde han til en anden:
„Jeg misunder ham, at han tør gaa med en fettet
Vest;
jeg
kunde det ikke, jeg
maa
være godt klædt“.
Dette lykkedes ham dog ikke(altid. Engang vides han
at have været saa reduceret, at de Støvler, han gik
med, vare lovlig meget ventilerede.
Gamle
Reitzel
omtalte det med Beklagelse til en af hans Bekjendte,
der da gav ham 10 Rbd. til Digterens Fodbeklædning.
Reitzel
ømmede sig ved Ærendet, men stak dem dog
en passant
til Adressaten og sagde, at her var en lille
1) Meddelt mig af
J. C. Magnus.