386 / 448
—
381
—
Gave fra en god Ven. Uden at sige et Ord puttede
Winther Pengene i Vestelommen.
Han spurgte undertiden sine yngre Venner, f. Ex.
fra
N . P. Nielsens
Hus, hvorfor de dog ikke besøgte
ham, og, naar de saa gjorde Alvor af det, bad han
dem undskylde, at han ikke kunde „servere“ hjemme,
hvorpaa han bød dem følge med til en Restavration,
og her gik han til den for en fattig Mand store Yder
lighed at lade skænke for dem Champagne i ølglas1).
Saadanne Extravagancer hævnede sig hurtigt. Engang
havde man i uforholdsmæssig lang Tid ikke seet ham
i
Nielsens
Hjem.
Høedt
gik da op i hans Bolig i
Laxegade og fandt ham liggende i Sengen. „Er De
syg?“, spurgte han. Nej, han var blot udpantet, end-
ogsaa for sit Gangtøj — han havde ikke Andet tilbage
end sin Seng og en Koffert med gamle Bøger i. Saa
skød en lille Kres af hans Nærmeststaaende saa Meget
sammen, at han selv og hans Stue atter kunde blive
ekviperede2). Ja, Vennerne maatte i det Hele taget
ofte spæde til. Herom vidner blandt Andet følgende
Brev3) :
„Kjære Bødtcher! Du var saa god forleden Dag
at give mig et Beviis paa en sjælden 1 ro i Israel ved
—
proprio motu
4) — at tilbyde mig et Laan at 50 Rbd.
i
denne Maaned. Anseer Du mig for umaadelig ufoi-
skammet, hvis jeg nu kommer og beder Dig
fore-
løbigen, hvis Du kan — at lade mig faa 6 ellei 8 ? ?
i)
F. L. Høedts
Meddelelse til mig. 2)
Høedts
Meddelelse til
mig. 3) Det findes i
Abrahams'
Haandskriftsamling paa Det konge
lige Bibliotek. 4) Af egen Drift.