ChristianWinther

— 3 7 3

—

uvidende!“ Idet han endvidere taler om

Goethes

Under

søgelser angaaende det Dybe i „Hamlet“, siger han:

„Ingen vilde dog beredvilligere end

Goethe

have indrøm

met Rigtigheden af den almindelige Sætning, at en Forfatter

selv er uvidende om de bedste og dybsindigste moralske

Slutninger, som Læseren kan uddrage af hans Værker.

Intet Digt fra vore Dage har sat Kritikerne i større

Forlegenhed med Hensyn til dets moralske Hensigt, end

Goethes

„Faust“. Og Hvad siger Digteren selv om

denne Hensigt? „Man spørger mig, hvilken Tanke jeg

ønskede at forbinde med min „Faust“. Kan jeg vide

det? Eller kan jeg, hvis jeg vidste det, udtrykke det

med Ord?“ Og det er paa denne Omstændighed —

nemlig at Snilde i Kunst ikke, saaledes som Mesterskab

i Videnskab, kan Skridt for Skridt forfølge den Prem-

gangsmaade, der fører til dets Følger

at han bygget

den Lære, hvorved han adskiller Kunst fra Videnskab

og indskrænker Anvendelsen af Ordet Snilde (Genius,

den Aanden medfødte Egenskab,

ingeniuni)

til Kunst.

„Snildet“, „siger han, „kan ikke selv beskrive eller viden

skabeligt godtgjøre, hvorledes det fuldfører sine Frem

bringelser; men det giver Reglen ved en Inspiration at

Naturen, og derfor veed Forfatteren til en P rembringelse,

som han skylder sit Snilde, ikke selv, hvorledes Foie-

stillingerne danne sfg i hans Aand. Det staaei ikke i

hans Magt „at skabe Mage dertil efter Godtbefindende

og metodisk at meddele Andre Regler, som kunne sætte

dem istand til at frembringe lignende Værker .

I en anden Afhandling taler

Bulwer

om „den paa

faldende Mangel paa al klar Opfattelse af hans egen

Fortjenestes Grad, som næsten er ejendommelig foi Den,