372 / 448
— 367 —
virke en klarere Opfatning af hans Karakter. Ved et
hvert Ord, de handlende Personer udtale, ved enhver
Bevægelse, de gjøre, træder denne frem med en Klar
hed, som vidner om, at Penselen er ført af en sikker
Haand. Hele Fortællingen er ligesom et bevægeligt
Maleri, hvori Personerne bestandig fremtræde i en ny
Situation og en ny Belysning, saaledes at den Række
af livlige Billeder, der bevæger sig forbi Læserens øje,
samler sig til eet Totalbillede med en Anskuelighed,
som er lettere at beundre end at efterligne.“
I Slutningen af samme Aar som „To Fortællinger“,
udkommer „Sang og Sagn“ 3) og næste Aar den lille,
elegant udstyrede „Haandtegninger“, som foruden Til
egnelsesdigtet „Til Læseren“ kun indeholder: „Kong
Saul og Sangeren“, „Hjærtesorg“ : I: „Hans“, II: „Hen
des“, „To Elskende“ og „Ridderen og hans Datter“,
skrevne i Novbr. og Decbr. 1839 2).
Bægge disse Digtsamlinger blev modtagne med
den Respekt og Anerkjendelse, man skyldte Digteren;
der taltes om hans originale, skjønne T one3), om hans
lyriske Kraft, Varme og Elegance, som Ingen saa let
skulde gjøre ham efter4). De gav dog ogsaa Anled
ning til Indvendinger.
P. L. Meller
meente med Rette,
at uheldige Omstændigheder i nogle Aar havde standset
Winthers Produktionskilde, men at det dog ikke var
9 Paa et Par Smaating nær skrevet fra 1835— 39 i Kjøbenhavn.
2) Om denne lille Bogs Udstyrelse siger „Fædrelandet“, at den som
Kuriositet betragtet er ret nydelig; „men det forekommer os, at Ar
bejder af en Digter som Winther ikke burde indrettes efter en Dames
Ridicule eller de Rariteter, der faa Plads paa et Toiletbord. ®) Berl.
Tid. 1839, No 215. 9 „Fædrelandet“ 1840, No 54.