18 / 312
MIT BARNDOMSHJEM.
I 5
havn,
W
a l d e m a r
G
r e d s t e d
.
Pastor
W
o l f
var, i modsætning
til fader, i sine yngre dage af en meget irritabel karakter,
saa han ved den mindste bagatel kunde blive hidsig; dog
dette bekjæmpede han i aarenes løb saa fuldstændig, at, da
jeg saa ham som ældre mand, var han blid og from som et
barn.
Han var en smuk mand med snehvidt haar; dertil
havde han den deiligste sangstemme, hvilket forresten hele
familien
W
o l f
havde, og deres hjem var samlingsstedet for
en stor kreds af musikalske kræfter og vel kjendt af gamle
kjøbenhavnere.
Pastor
W
o l f
led i de senere aar af forfærdelige ansigts
smerter og maatte tilslut underkaste sig en operation paa
kommunehospitalet.
Medens han laa bedøvet, hændte der en
ganske merkelig episode; idet professoren nemlig skulde be
gynde at bruge sin kniv, istemte pludselig pastoren med høi,
klar stemme:
«Nu kimer det til julefest», hvorpaa professoren
og de tilstedeværende doktorer dybt grebne ventede, til han
havde sunget verset tilende.