19 / 312
SKOLEDAGENE.
E
n virkelig sorg voldte jeg min kjære fader, — det var
med hensyn til de mange klagemaal, som kom fra
_
alle mine skoler.
Jeg siger «alle mine skoler,» for
/eg li ekventerede — med respekt at melde — 4 saadanne
Mine forældre havde ikke raad til at lade os gaa paa de saa'
kaldte fine skoler.
Mine ældre søskende gik paa en aften
skole og lærte til
nødtørft det,
de
burde
og
skulde
Men m i n lærdom blev desværre høist mangelfuld, da de
madamer, |eg skulde have at gjøre med, ¡grunden var noget
.
' ak’ f m . holdt «biHige skoler», som det hed, hvor vi
.grunden slet mtet lærte; og da jeg snart opdagede, at dé
var næsten ligesaa uvidende og meget dummere end jeg selv
saa blev det ikke til andet end kommers og spektakel
Til
a f ' s i r te «Aa
madam e "a" W
t k «
1
bn
er^ ° saa
som et f æ ; jeg Skulde nok
L o d e r at h T y T f ^ ^ m'g ’ ° g
^ *" ^
for mi»
De k
86
Pe" ge ig' en' SOm hun har ^ a l t
mig.
De kan ingenting og er ikke spor af fornøielio-
ne,
,eg gaar til madame A. i Hollændergaden; aa
du le’
vende spænd , væggen for en moro de har der.
Der synger
madamen , frikvarteret, medens smaapigerne danser, og der