FruLucieWolfsLivseridringer

VORE ARTISTISKE DIREKTØRER.

190

lyste blandt os. Hans tid var desværre kort, men straalende

og uforglemmelig for alle, som havde den lykke at nyde godt

af hans eminente instruktion, og tak og ære tilkommer ham

rigt maal for os alle. Jeg er sikker paa, at om han var

kommet tilbage til os, hvor han med rette hørte hjemme, og

til den gjerning, han elskede saa høit, da var han bleven

frelst fra saa meget stygt og ondt, som han siden har rodet

sig op i.

Hos os var hans tid saa optaget af hans gjerning;

han arbeidede saa at sige baade dag og nat for os, saa han

havde ikke faaet tid til at kaste sig op i denne afskyelige og

kjedelige politik, hvori han intet havde at gjøre, og som har

stjaalet meget af det bedste i ham; maaske uden at han selv

aner det eller drømmer derom. Jeg tror, han gjorde dette

kun for at døve sine tanker; thi jeg ved, at han formelig led

af længsel efter sin gjerning blandt os, hvem han virkelig

holdt af allesammen. Ja, syndig blev der handlet baade mod

ham og os, det skal siges med dybeste sandhed; thi det er

sandhed.

For mange aar siden fik jeg et brev fra ham

- han

havde hørt, at jeg var saa nedbrudt og tilintetgjort af sorg

•over

W o l f s

død — , et kjærligt, trøstende, elskværdigt brev.

Han holdt meget af

W o l f ,

satte stor pris hans samvittigheds

fulde arbeide og hans pligtopfyldelse.

B jø r n s o n

skattede

alle, der arbeidede alvorlig, medens han var ubønhørlig streng

mod dem, som var sluskede og dovne, og Gud naade dem,

som viste sig i beruset tilstand; da kjendte han ingen naade

eller barmhjertighed. Nøgtern og maadeholden som han selv

•var i alle dele, afskyede han alt uvæsen i den retning. Jeg

har seet ham formelig gaa og passe paa enkelte individer

for at gribe dem paa fersk gjerning, naar de fra prøven vilde

luske sig ind paa kaféerne og der drikke sig sløve og øde

lægge sine hjerner. Ak, gyldne dage! Om vi altid havde

ten saa aarvaagen mand, der vogtede paa scenens børns leve-