226 / 312
GJESTESPIL.
22 3
maatte kunne gjøre mig det begribeligt, at hun af hjertet
ønskede mig med samt mine syndige optrædelseslyster paa
Bloksbjerg, og hun endte med denne for mig høist smigrende
bemerkning, at alle damerne ved theatret vilde blive rasende,
om man tog nogen
af deres roller fra dem. Man havde
havt ubehageligheder nok
af fru
G u n d e r s e n ’s
optræden, da
man gjorde sammenligning mellem hende og fru
E c k a r d t .
Hermed endte min visit hos fru
H e ib e rg .
Jeg følte mig
meget
saaret, da det var uvant for mig at blive afvist og
refuseret.
Nogle dage efter traf jeg fru
S ø d rin g
paa gaden.
Hun
kom hen til mig, togmig venlig i haanden og sagde, at det
var skammeligt og utilladeligt af fru
H e ib e rg
at udtale saadant
om theatrets damer, og at det simpelthen var en løgn
Hun
vilde med glæde overlade mig hvilken af sine roller, jeg
maatte ønske; det samme kunde hun vistnok ogsaa sige for
de andre damers vedkommende, Jeg takkede hende, men sagde,
at jeg
endnu ikke var gaaet over i det gamle, komiske fag.
Følgende lille opsats af
E r ik B ø g h
stod i en af de danske,
aviser og blev sendt mig efter min tilbagekomst til Kristiania:
«Skuespillerinden fru
W o l f
fra Kristiania theater vender idag
tilbage til Norge efter forgjæves at have søgt tilladelse til at
optræde paa det kongelige theater.
Det er en bekjendt sag,
at fru
W o l f
er en af de bedste — maaske endogsaa den
mest yndede — blandt broderlandets skuespillerinder, og hun
er upaatvilelig den, der for danske ører taler det smukkeste,
mest dialektfrie norsk. Man kunde derfor med billighed have
ventet, at vort nationaltheater, der med saa stor beredvillighed
benytter sig af debutantforestillingernes tiltrækningskraft, med
glæde vilde have aabnet fru
W o l f
adgang til at optræde i
et par paa repertoiret staaende stykker, men efter hvad der
siges, har man uden at tillade hende nogen prøve afvist
hende med den undskyldning, at man af hensyn til vore
egne skuespillerinder ikke kunde lade hende optræde i deres