250 / 312
MIT
25
-AARS JUBILÆUM.
247
Her sprang den lykke frem,
som selv ei døden spilder,
i kjærlighed og hjem
sprang kunstens nye kilder.
Her staar jeg endnu sterk
trods mangen modgangs-bølge,
jeg ser mit lille verk
har kjærlighed i følge.
Ak, det var deiligt alt
i liv som og paa scene,
ak, det var deiligt alt,
hvis ei jeg stod her — ene.
Tilgiv min sorg! I kveld
jeg burde ikke havt den; —
jeg ber alligevel:
husk ham med mig iaften 1
Efter epilogens -for kunstnerinden som for publikum
bevægede slutning brød der nye bifaldsstorme løs, og med
en tredobbelt fremkaldelse, ledsaget af den rigeste blomster
regn, endte denne jubilæumsforestilling, der vistnok for lange
tider vil staa som en af'kunstnerindens smukkeste og rigeste
minder.
Det var ikke blot gjennem publikums talrige besøg, dets
bifaldsstorme og blomsterregn, at fru
W
o l f
igaar aftes mod
tog vidnesbyrd om, hvor høit hun staar i publikums gunst.
Ogsaa paa den anden maade saavelsom fra sine kolleger ved
theatret modtog hun nye hædrende vidnesbyrd om den hen
givenhed og sympathi, hun har vundet ved sin personlighed
og sin virksomhed.
Da hun igaar eftermiddag kom i theatret, blev hun mod
taget af næsten alle dettes kunstnere og funktionærer med
lykønskninger og blomster, ligesom hendes paaklædningsvæ-
relse var smykket med flag og blomster, deriblandt en pragt-